Skal du renovere eller rive ned?

Når man står med et ældre hus fra 50’erne eller 60’erne, opstår det klassiske spørgsmål: Skal vi renovere det eksisterende – eller rive det hele ned og starte forfra?

Det er ikke bare et spørgsmål om økonomi, men også om komfort, energiforbrug og langsigtet værdi. I en tid hvor både materialer, energikrav og boligmarkedet ændrer sig hurtigt, kan det være svært at navigere i, hvad der bedst kan betale sig. I denne artikel dykker vi ned i fordele, ulemper og økonomi ved begge løsninger – og hjælper dig med at tage en informeret beslutning.

Tilstanden på ældre huse

Huse bygget i 1950’erne og 60’erne blev opført i en tid med helt andre byggestandarder end i dag. Mange af dem er solide, men teknisk forældede. Du finder ofte dårlig isolering, enkeltlagsvinduer, ældre el- og VVS-installationer og varmesystemer, der ikke lever op til nutidens energikrav. Derudover kan der gemme sig ubehagelige overraskelser som asbest i tagplader, PCB i fuger eller gamle oliefyr, der skal bortskaffes korrekt.

Planløsningen er ofte også udfordrende – små rum, lav loftshøjde og få badeværelser. Ønsker man et moderne hjem, kræver det typisk omfattende indgreb, som hurtigt kan løbe op i både tid og penge. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, om man vil tilpasse det eksisterende – eller bygge noget helt nyt, der matcher nutidens behov og standarder.

Når man står over for valget mellem at totalrenovere et ældre hus fra 1950’erne eller 1960’erne eller at rive det ned og bygge nyt, er det afgørende at forstå de økonomiske implikationer og de praktiske fordele ved begge alternativer. En dybdegående analyse afslører ofte, at nybyggeri kan være en mere fordelagtig løsning, både økonomisk og funktionelt.​

Gammelt mustenshus fra 50'erne

Økonomisk sammenligning: Totalrenovering vs. nybyggeri

Nybyggeri i mange tilfælde er konkurrencedygtigt, og i det høje renoveringsscenarie faktisk en billigere og mere fremtidssikret løsning. Især ved en total modernisering af boligen. Følgende er et overblik over de gennemsnitlige priser for et hus på 150 m²:

  • Totalrenovering (lavt estimat): ca. 1.800.000 kr.
  • Totalrenovering (højt estimat): ca. 3.000.000 kr.
  • Nybyggeri (lavt estimat inkl. nedrivning): ca. 2.100.000 kr.
  • Nybyggeri (højt estimat inkl. nedrivning): ca. 2.550.000 kr.

Der er et klart og veldokumenteret argument for, at en totalrenovering ofte kræver mange flere håndværkertimer end nybyggeri – og det skyldes primært kompleksiteten og uforudsigeligheden i renoveringsarbejde.

Totalrenovering:

En totalrenovering af et hus indebærer en omfattende opgradering af både indvendige og udvendige bygningsdele for at forbedre funktionalitet, æstetik og energieffektivitet. Omkostningerne varierer betydeligt afhængigt af projektets omfang, materialevalg og husets nuværende tilstand.​

Indvendig renovering omfatter typisk:​

  • Maling af vægge og lofter​
  • Udskiftning eller renovering af gulve​
  • Opdatering af el- og VVS-installationer​
  • Renovering eller udskiftning af køkken og badeværelser
  • Udskiftning af indvendige døre

Prisen for en sådan indvendig totalrenovering ligger typisk mellem 6.000 og 12.000 kr. pr. kvadratmeter, afhængigt af materialevalg og kompleksitet.

Udvendig renovering kan inkludere:

  • Udskiftning eller renovering af tag​
  • Efterisolering og renovering af facader​
  • Udskiftning af vinduer og yderdøre​
  • Dræning og isolering af fundament

Når både indvendige og udvendige arbejder kombineres, stiger omkostningerne. En kombineret totalrenovering koster typisk mellem 12.000 og 20.000 kr. pr. kvadratmeter .​

Det er vigtigt at bemærke, at disse priser er vejledende. For at få et præcist estimat anbefales det at indhente tilbud fra flere entreprenører, der kan vurdere projektets specifikke behov og omfang.

Nybyggeri:

At bygge et nyt hus indebærer både omkostninger til nedrivning af det eksisterende hus og opførelsen af det nye. Nedrivningsomkostninger ligger typisk mellem 100.000 og 200.000 kr., afhængigt af husets størrelse og materialer. Byggeprisen for et nyt hus varierer, men ligger ofte mellem 13.000 og 16.000 kr. pr. kvadratmeter. ​

For et nyt hus på 150 m² kan regnestykket se således ud:

  • Nedrivning: 150.000 kr.​
  • Nybyggeri: 150 m² × 14.500 kr./m² = 2.175.000 kr.​
  • Samlede omkostninger: 150.000 kr. + 2.175.000 kr. = 2.325.000 kr.​

Selvom nybyggeri umiddelbart kan synes dyrere, er det vigtigt at overveje de langsigtede besparelser og fordele, såsom lavere energiomkostninger og minimal vedligeholdelse.​

Skal vi tage en snak?

Har du brug for hjælp til at komme trygt og sikkert i mål med en løsning til dit projekt? Så vil jeg glædeligt tage en snak med dig angående dette.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer.

Fordele og ulemper ved totalrenovering

Fordele ved renovering:

  • Du bevarer den oprindelige stil og charme, som mange huse fra 50’erne og 60’erne har.
  • Du kan undgå nedrivningsprocessen og hurtigere komme i gang med arbejdet.
  • Hvis huset har en god grundstruktur, kan det være en god investering at opgradere frem for at starte forfra.

Ulemper ved renovering:

  • Det kan være som at åbne Pandoras æske – når først du går i gang, dukker der ofte uventede problemer op.
  • Det kan være svært og dyrt at få huset op på nutidens energistandarder.
  • Du er bundet af den eksisterende planløsning og konstruktion, hvilket kan begrænse dine muligheder for moderne løsninger.
  • I mange tilfælde ender renovering med at koste næsten det samme – eller mere – end nybyggeri, uden at du får samme langsigtede værdi.

Alt er tilpasset og ikke standardiseret

Ved nybyggeri arbejder man efter en plan fra bunden – alt er målt op, og byggeprocessen er effektiv og sekventiel. I en renovering arbejder man derimod med eksisterende forhold, som sjældent er lige eller vinkelrette, og hvor mange løsninger skal specialtilpasses. Det betyder:

  • Flere timers måltagning og tilpasning
  • Specialfremstillede løsninger
  • Løbende opdagelser af problemer undervejs (skjulte rør, gamle materialer, skævheder)

Ventilation og indeklima

Ældre huse fra 1950’erne og 1960’erne er sjældent udstyret med moderne ventilationssystemer, hvilket kan føre til dårligt indeklima, fugtproblemer og skimmelsvamp. For at opnå et sundt og energieffektivt hjem kræver det ofte installation af et balanceret ventilationssystem med varmegenvinding. I en renoveringssituation kan dette være både teknisk udfordrende og kostbart, især hvis huset ikke er designet til at rumme sådanne systemer.​

Ved nybyggeri kan ventilationssystemet integreres fra starten, hvilket sikrer optimal luftkvalitet og energieffektivitet. Dette resulterer i et sundere indeklima og kan reducere energiomkostningerne betydeligt over tid.​

Omfattende renovering vs. nybyggeri

For at bringe et ældre hus op på niveau med et nyt hus med hensyn til energieffektivitet, komfort og funktionalitet, kræver det ofte en gennemgribende renovering. Dette inkluderer:​

  • Udskiftning af tag: Forbedring af isolering og tæthed.​
  • Efterisolering af ydervægge og loft: Reducering af varmetab.​
  • Udskiftning af vinduer og døre: Installation af energieffektive løsninger.​
  • Opgradering af el- og VVS-installationer: Sikring af moderne standarder og sikkerhed.​
  • Installation af ventilationssystem: Forbedring af indeklima og energieffektivitet.​

Disse tiltag kan medføre, at huset næsten skal udhules, hvilket nærmer sig omfanget af et nybyggeri. Derfor kan det være mere økonomisk og praktisk fordelagtigt at vælge at bygge nyt, hvor alle moderne løsninger kan implementeres fra starten.

Logistik og arbejdsgang er mere besværlig

I en renovering arbejder håndværkere ofte i små rum, med eksisterende konstruktioner i vejen, og uden adgang til samme niveau af moderne hjælpemidler. Det betyder:

  • Længere tid pr. opgave
  • Mere manuelt arbejde og færre maskiner
  • Sværere koordinering mellem faggrupper

Risiko for at møde uforudsete problemer

Ældre huse skjuler ofte problemer som:

  • Råd og svamp
  • Gamle el- og VVS-installationer, som ikke er lovlige i dag
  • Asbest, PCB og blyholdige materialer Når disse opdages, skal arbejdet stoppes, undersøgelser foretages, og der skal laves sanering – alt sammen med timer, der tikker.

Flere faggrupper nødvendige – og i længere tid

Et nybyggeri kan planlægges så håndværkerne kommer i den rigtige rækkefølge, uden at gå i vejen for hinanden. Ved en renovering:

  • Skal mange faggrupper ofte tilbage flere gange
  • Er der risiko for forsinkelser og dobbeltarbejde
  • Er der ofte behov for byggeteknisk rådgivning undervejs
Eksempel fra praksis:

En tømrer kan fx lægge 80 m² gulv på en dag i nybyggeri – men i et gammelt hus med skæve vægge, ujævnt underlag og radiatorer, kan det tage flere dage at lægge samme areal.

Kælder og etageantal spiller en vigtig rolle

Når man sammenligner totalrenovering med nybyggeri, er det vigtigt også at tage højde for konstruktionens opbygning – især hvis det eksisterende hus har flere etager eller en kælder. Mange ældre huse fra 50’erne og 60’erne er opført med kælder, som typisk ikke bliver nybygget i dag, medmindre der er et særligt behov. En kælder kan være dyr at renovere – især hvis der er fugtproblemer, manglende isolering eller behov for dræn. I værste fald skal kælderen fjernes helt, hvilket øger omkostningerne ved nedrivning markant.

Samtidig bygges de fleste nye huse i dag som étplansvillaer uden kælder. Det betyder, at man ved nybyggeri muligvis mister den ekstra kvadratmeterplads, som en brugbar kælder ellers kunne tilbyde. Ønsker man samme antal kvadratmeter i et nyt hus, skal det være større i grundplan, hvilket også kan stille krav til grundens størrelse og lokalplanens bebyggelsesprocent.